Nordjyske toiletter til Australien
Tornby-firma sælger toilet- og mandskabsvogne til Australien
TORNBY: Scanvogn har fået en ordre fra Australien på 13 mandskabs- og toiletvogne.
Ordren har betydet, at Tornby-virksomheden måtte i gang med at producere lidt anderledes vogne, end de er vant til. De australske vogne er beregnet til outbacken, og er derfor tungere, kraftigere og meget højere, end de vogne Scanvogn normalt laver til danske byggepladser og festivaler.
Hvis det bliver en succes, er der chance for, at der kommer større ordre fra Australien fremover, og det kan betyde flere arbejdspladser i Tornby.
- Hvis de begynder at købe vogne løbende, som de siger, de vil, så skal vi have nogle flere folk, siger direktør Frits Stjerne.
Det kan løbe op i 100-200 vogne om året, men det er endnu langt fra sikkert.
- 13 vogne af den her størrelse er en rimelig stor ordre, men om det fortsætter er ikke til at vide, siger Frits Stjerne.
De første 11 vogne sejles til Australien den 24. januar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.