Trafiksikkerhed

Nordjyske veje blandt de farligste

Antallet af ulykker stiger, og risikoen for personskade er større i Nordjylland

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 19:45

NORDJYLLAND: Når der sker en trafikulykke i Nordjylland, så er risikoen for, at personer kommer til skade eller dør større end i resten af landet. Samtidig er der en stigning i antallet af ulykker på de nordjyske veje.

Det viser en rapport over ulykkerne i 2016, som Vejdirektoratet har lavet.

Antallet af ulykker var sidste år på det højeste niveau i flere år, hvor 611 personer kom til skade - heraf mistede 28 livet. Det gør Nordjylland til et af de farligste steder at færdes i trafikken.

Andelen af tilskadekomne var nemlig næsten dobbelt så stor som på landsplan. I Nordjylland blev 9,32 pr. 10.000 indbygger skadet i trafikken, mens tallet på landsplan er 5,04. Også andelen af trafikdræbte er meget højere i Nordjylland med 0,54 mod 0,37 på landsplan.

ulykker i nordjylland
Der skete 1.114 ulykker i 2016. Det er omkring 10 procent af samtlige ulykker i landet
486 af dem var med personskade, hvilket svarer til, at 43 procent af ulykkerne i Nordjylland var med personskade. På landsplan var det kun 25 procent af ulykkerne
Pr. 10.000 indbygger i Nordjylland skete der 9,32 ulykker med personskade. På landsplan var det tal 5,04
Pr. 10.000 indbygger i Nordjylland skete der 0,54 dødsulykke. På landsplan var det tal 0,37
Ved ulykkerne kom 611 til skade. 28 blev dræbt, 215 alvorligt kvæstet og 373 lettere tilskadekommen
75 procent af de trafikdræbte var mænd
56 procent af ulykkerne sker i bil. 17 procent skete på cykel. Ni procent på knallert 30 og syv procent er fodgængere. Resten fordeler sig på motorcykel, varebil, knallert 45 og bus.

Fart og uopmærksom er synderen

På landsplan sker de fleste ulykker i bil, og det er især mænd i alderen 18 til 24 år, der tegner sig for den største del af ulykkerne. Sådan forholder det sig også i Nordjylland, men her er der endnu flere mænd, der kommer til skade og bliver dræbt i trafikken, og i langt højere grad biler, der er involveret.

Hos Rådet for Sikker Trafik kalder man udviklingen for kedelig, men dokumentationschef Jesper Sølund er ikke overrasket over billedet i det nordjyske. Nordjylland har nemlig altid ligget højt i ulykkesstatistikkerne, forklarer han.

Hastighed og uopmærksomhed kan være to af hovedårsagerne, forklarer Jesper Sølund.

- Der er mange lige veje uden for meget trafik i Nordjylland, og det er velkendt, at der bliver kørt hurtigtigere i Jylland end på øerne. Så en del af forklaringen kan være for høj hastighed, men samtidig kan det også være monotont at køre på disse veje, fordi der ikke sker ret meget trafikmæssigt. Og så kan bilisterne falde hen og blive opmærksomme, siger Jesper Sølund og fortsætter:

- Der sker blandt andet også flere soloulykker i Nordjylland end i resten af landet, og det kan være fordi, bilisterne er uopmærksomme.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden