konflikt, krig og fred

Nordkorea har angiveligt foretaget årets første missiltest

Nordkorea har ifølge Japan og Sydkorea foretaget den første prøveaffyring af et missil i år.

Nordkorea har ifølge den japanske kystvagt affyret et missil ud over havet mellem de to lande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge en meddelelse fra kystvagten muligvis tale om et ballistisk missil.

Sydkoreas militær har også registreret en affyring af et "uidentificeret missil" ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Nordkorea har gentagne gange foretaget prøveaffyringer af missiler, men onsdagens affyring er den første i det nye år. I efteråret udførte landet en række test af våbensystemer.

En FN-resolution forbyder Nordkorea at foretage prøveaffyringer af ballistiske missiler og atomvåben.

Ballistiske missiler anses for at være mere farlige end krydsermissiler, fordi de kan medbringe kraftigere sprænghoveder, har en længere rækkevidde og flyver hurtigere.

Nordkorea har i årevis været underlagt internationale sanktioner som følge af landets udvikling af masseødelæggelsesvåben. FN's Sikkerhedsråd vedtog i 2006 en resolution om sanktioner, efter at Nordkorea foretog en atomprøvesprængning.

Siden er sanktionerne flere gange blevet strammet som svar på yderligere forsøg med atomvåben og missiler.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden