Nordjylland

Nordmænd holder mest af Danmark

Næst efter deres eget land, forstås

De fleste nordmænd kommer sejlende til Nordjylland. Nogle af dem i egen båd.Arkivfoto: Poul Erik Bilstrup
De fleste nordmænd kommer sejlende til Nordjylland. Nogle af dem i egen båd.Arkivfoto: Poul Erik Bilstrup

Opdateret kl. 16:06

NORDJYLLAND: Nordmændene elsker Danmark og ikke mindst Nordjylland. Kun deres eget land er mere attraktivt som ferieland for nordmændene end Danmark.

Det fremgår af en ny analyse fra VisitDenmark med titlen International image- og potentiale analyse 2016.

Ifølge analysen forbinder nordmændene Danmark med god mad, øl, gæstfrihed, gode strande, shopping, hygge og venlige mennesker.

Spørger man nærmere ind til, hvad Danmark kan som ferieland, er det især vores smukke strande og livet ved kysterne, der scorer højt hos nordmændene, fortæller VisitDenmark.

Nordmændene synes også, at den danske natur er perfekt til at cykle og gå ture i, og at vores byer er interessante. God shopping og oplevelser for børn er også med til at give en god ferie i Danmark, mener de.

Gæstfrit folk

Men det er ikke kun Danmark, nordmændene holder af. Også danskerne selv er norske favoritter, når det gælder om at være imødekommende.

- I Norge har danskerne et image af at være et særdeles gæstfrit folkefærd, og for nordmændene er danskerne en væsentlig del af den gode ferieoplevelse, fortæller Vidar Mørch, der er VisitDenmarks markedschef i Norge.

Han siger, at når nordmændene mener, at det er dejligt at være norsk i Danmark, så det er det i høj grad, fordi vi opfattes som venlige og hyggelige:

- Men generelt er nordmændene glade for Danmark, hvor de finder den højeste livskvalitet, bortset fra hjemme i Norge, tilføjer Vidar Mørch.

I 2015 stod nordmænd for 2,6 millioner overnatninger i Danmark. Deraf var mere end en tredjedel, nemlig 880.000, i Nordjylland.

Kun tyskere er mere flittige til at besøge Danmark, idet de sidste år stod for 13,8 millioner overnatninger herhjemme. Knap en sjettedel af dem, 1,9 million, blev foretaget i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden