Skagen

Norsk filmhold med på sejlads på vej mod Skagen

Helly Hansen Skagen Race 2017 en folkefest i Skagen Kr. Himmelfartsdag

René Zeeberg, turistdirektør for Turisthus Nord: Det er en af Skagens helt store begivenheder, der både kickstarter sejler- og turistsæsonen.
René Zeeberg, turistdirektør for Turisthus Nord: Det er en af Skagens helt store begivenheder, der både kickstarter sejler- og turistsæsonen.

Opdateret kl. 14:53

SKAGEN: Når starten går for Helly Hansen Skagen Race 24. maj er der et tv-hold med fra TV2 i Norge for at sende live undervejs i regattaen og fra Skagen, når sejlerne når frem.

Hvert år samles hundredvis af søstærke norske regattasejlere i Skagen til Kristi Himmelfart i forbindelse med Helly Hansen Skagen Race. For mange af sejlerne er det blevet en fast tradition, og i Skagen er det én af de travleste højtider med fuld fart på i hele byen.

Racet appellerer både til ivrige regattasejlere og tursejlere, men regattaen er også kendt som en sej udfordring.

Kraftig vækst

Her i 2017 har arrangørerne bag regattaen, Bærum Seilforening, taget initiativ til at udvide eventen til et Skandinavisk koncept så det omfatter tre starter - Åsgårdsstrand, Kristiansand og Marstrand, og på nuværende tidspunkt er der 200 tilmeldte både.

Det er en vækst på 43 procent i forhold til sidste år.

Og det er ikke kun sejlerne, der har fået øget interesse for regattaen. I år er der et tv-hold med fra TV2 Norge, som har live sendinger fra regattaen og fra Skagen næste uge. Sendingerne vises både live på TV2 Norge, i nyhedsprogrammerne og på TV2 Norges sportskanal.

Stor begejstring i Skagen

I Turisthus Nord kan man næsten ikke få armene ned over udvidelsen af Helly Hansen Skagen Race til et Skandinavisk event og begejstringen er stor over den store pr-omtale via TV2 Norge.

- Helly Hansen Skagen Race er en af Skagens helt store begivenheder, der både kickstarter sejler- og turistsæsonen. Det er et særdeles vigtigt event for Skagen, så derfor er vi naturligvis jublende glade over udvidelsen af regattaen, og ikke mindst over den helt enestående markedsføring via TV2 Norge. For at bakke op om racet laver Turisthus Nord et pr-event i Marstrand sammen med VisitNordjylland og VisitDenmark onsdag 24. maj, så vi kan få endnu flere svenske sejlere med til regattaen næste år, siger René Zeeberg, turistdirektør for Turisthus Nord

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden