North Sea Vocal Academy tilbage i Thy
Der inviteres til to koncerter i Vestervig Kirke og på Morup Mølle Kro
Opdateret 26. juli 2017 kl. 13:06
SYDTHY: Efter to år i Odsherred er sanger- og akkompagnatør-masterclass-kurserne hos North Sea Vocal Academy i år tilbage i Thy.
Det fortæller tenorsanger Peter Frost, Randrup, som arrangerer masterclasserne gennem sin nonprofit-organisation Frost of Scandinavia.
Peter Frost fortæller videre, at der sideløbende holdes to forskellige kurser i ugerne 32 og 33, således at publikum får lejlighed til at høre resultatet af en uges anstrengelser ved to koncerter, hhv. fredag eftermiddag 11. august i Vestervig Kirke og tirsdag eftermiddag 18. august på Morup Mølle Kro. Sidstnævnte sted, fordi deltagere og lærere denne gang bor dér, hvor man tidligere boede i Skibstedgård i Sdr. Ydby. Til gengæld foregår undervisningen igen som tidligere på Vestervig Kirkemusikskole.
Deltagerne fordeler sig med 25 sangere og seks pianister fra Danmark, Sverige, Island, England, Wales, Nederlandene, Rusland og Sydkorea. Ny lærere er sangercoach Elizabeth Rowe, England, instruktør4 og kropslærer Pedro Ribeiro, Portugal, og sceneinstruktør Jacques Matthiesen, Danmark.
Dertil de fra tidligere kurser kendte Audrey Hyland, skotsk professor, pianist og stemmecoach fra London, Kirsten Buhl Møller, dansk professor og underviser i sang på såvel konservatoriet i København som Operaakademiet, og Lene Hellström-Färlöf, svensk operasanger og underviser ved Göteborgs Musikhögskola og Operahögskolan i Stockholm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.