Norwegian aflyser flere fly fra Aalborg
Flere hundrede nordmænd er strandet i udlandet. Her i landet skaber personalemangel også problemer for flytrafikken
Opdateret kl. 12:57
AALBORG: Flyselskabet Norwegian har været nødt til at aflyse afgange i både Danmark og Norge.
Mandag gælder det blandt andet flyene, der skulle være lettet klokken 8.40, 14.40 og 18.50 fra Aalborg Lufthavn mod København. Desuden er morgenflyet tirsdag klokken 7 til København aflyst.
Ifølge det norske medie E24 skyldes aflysninger, at der mangler personale.
Aflysningerne har blandt andet ramt flere hundrede nordmænd, der er strandet i udlandet.
Det vides endnu ikke, om flere fly til og fra Aalborg Lufthavn vil blive aflyst.