Lufthavne

Norwegian lukker Oslo-rute

Lavprisselskab opgiver sin tredje storbyrute fra Aalborg

AALBORG: Det er nu endegyldigt slut med at flyve med Norwegian til Oslo.

Det norske flyselskab lukker den direkte rute mellem Aalborg og Oslo med sidste afgang 19. januar, skriver branchesitet Check-in.dk. Dermed bliver ruten den tredje storbyrute, som lavprisselskabet må opgive fra Aalborg Lufthavn.

Tidligere har Norwegian uden held forsøgt sig med ruter til Paris og Berlin, og nu må altså også Oslo-ruten efter mindre end et år lade livet.

Allerede i sidste uge kunne NORDJYSKE fortælle, at ruten hang i en tynd tråd, men Norwegian afviste, at beslutningen var endegyldig. Det er den nu.

- Vi viderefører desværre ikke ruten mellem Aalborg og Oslo. Det skyldes, at lønsomheden på ruten ikke har været god nok. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er helt afgørende for os, at vi er lønsomme på de ruter, vi opererer, siger kommunikationsrådgiver Daniel Kirchhoff fra Norwegian i Danmark til Check-in.dk.

Også Norwegians direkte rute mellem Aalborg og London bliver beskåret til foråret. Det betyder, at der kun er afgang torsdag og søndag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden