Norge

Norwegian sjusker med sikkerhedsrutiner

Ny rapport viser, at Norwegian ikke altid følger sikkerhedsrutinerne

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:31

NORGE: Flyselskabet Norwegian, der blandt andet flyver til og fra Aalborg Lufthavn, får kritik af det norske luftfartstilsyn for ikke at følge alle sikkerhedsrutiner.

Det viser en rapport, der er skrevet på baggrund af fem inspektioner i november, skriver det norske medie Aftenposten.

Kritikken lyder blandt andet på, at Norwegian i flere tilfælde ikke følger sikkerhedsrutinerne mellem piloterne og besætningen i kabinen.

Nye regler

Efter terrorangrebet mod USA i 2001 blev der indført nye regler om, at døren til cockpittet skulle forstærkes og holdes lukket, så ingen uvedkommende har adgang til cockpittet.

Der er også klare regler om, hvordan rutinerne skal være, når døren til cockpittet åbnes.

Det er blandt andet disse regler, som Norwegian har brudt.

Glemt gardin

Luftfartstilsynet vil ikke gå i detaljer, om hvordan sikkerhedsreglerne er blevet brudt, men det vil til gengæld informationschef i Norwegian, Lasse Sandaker-Nielsen.

- Kabinebesætningen har for eksempel glemt at trække gardinerne for, når piloten er gået ud af cockpittet for at gå på toilettet. Dermed kan passagererne, der sidder forrest, se vedkommende, siger han til Aftenposten.

- Luftfartstilsynet har peget på tilfælde, som vi er helt enige i må korrigeres. Vi har god sikkerheds- og rapporteringskultur i Norwegian og mindre afvigelser vil selvfølgelig også blive rettet op, tilføjer Lasse Sandaker-Nielsen.

Luftfartstilsynet er generelt tilfreds med sikkerhedsstandarden i Norwegian, men tilsynet kritiserer også, at selskabet undlader at rapportere, når flyvninger sker med mindre personale, og når arbejdstiden overskrides.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden