Nowacos salg vokser
Den nordjyske fødevarehandler solgte sidste år for 2,2 milliarder kroner
AALBORG: Nowaco solgte sidste år fødevarer for knap 200 millioner kroner mere end i 2012, og den stigning i salget resulterede i en fremgang på bundlinjen, hvor resultatet efter skat voksede fra 28,8 til 34,4 millioner kroner.
Det fremgår af virksomhedens årsregnskab for 2013.
- Det er ikke nogen bestemt varegruppe eller noget enkelt geografisk område, men en bredt baseret vækst, der har givet os fremgang i både salg og overskud, fortæller økonomidirektør Brian Larsen fra Nowaco.
Selskabets avanceprocenter er nemlig omtrent uændrede, og derfor giver væksten i salget en tilsvarende vækst i resultatet.
Har åbnet kontor i Australien
Nowaco åbnede sidste år sit eget salgskontor i Australien efter flere års tilløb.
- Vi tager os altid den nødvendige til til at finde den helt rigtige lokale repræsentant, når vi etablerer os i et nyt land, og nu er det lykkedes i Australien, siger han.
Nowaco er ejet af grundlæggeren Preben Nielsen og hans to døtre gennem familieselskabet Tika Holding.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.