Nu både hænder og fødder Klinik for Fodterapi i Brovst ansætter negletekniker
Der er ikke noget bedre end silkebløde hænder og velplejede fødder, vil mange mene. Det er nu muligt at få begge dele hos Klinik for Fodterapi, for negleteknikker Kristina Sheifer har lejet sig ind i lokalerne hos fodterapeut Emilja Tvørfoss.
- Mange har efterspurgt både at få ordnet hænder og fødder, siger Emilja Tvørfoss, som tager sig af alle former for fodproblemer, men som helst vil overlade pedicure - og nu også manicure - til nogen, der har mere forstand på det.
Og det har Kristina Sheifer, som nu starter selvstændig virksomhed.
Der bliver tale om lidt af en international klinik, for Emilja Tvørfoss er fra Færøerne og Kristina Sheifer fra Litauen, men makkerskabet bliver alligevel ret familiært, for her er nemlig tale om svigermor og svigerdatter.
Kristina Sheiferts taler både litauisk, russisk, engelsk og er nu også ved at lære dansk. Hun kom til Danmark i 2011 for at studere international turisme på UCN i Aalborg, hvor hun har taget en bachelorgrad. At arbejde med negle, har dog altid haft hendes interesse, og hun er uddannet negletekniker. Inden hun starter i klinikken 15. marts, skal hun lige en tur til hjemlandet for at deltage i et kursus i gelenegle.
Kristina Sheiferts glæder sig til at starte i sit nye erhverv og til at opbygge en kundekreds i Brovst og omegn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.