- Nu er det os, der har heldet
Mors/Thy-stregspilleren Asbjørn Madsen lykkelig efter sejren på 24-23 i Odder
ODDER: Spillet var ikke prangende, men resultatet var godt.
Derfor var stregspiller Asbjørn Madsen en lykkelig mand efter Mors-Thy Håndbolds sejr på 24-23 i Odder torsdag aften.
En sejr, der blev sikret, da Robert Aron Hostert sendte et frikast i mål, efter at tiden var løbet ud.
- Alle regnede med, at kampen var endt uafgjort. Man kan jo ikke score på frikast. Jeg så det egentlig ikke selv, men på en eller anden måde fik Hostert kringlet bolden gennem muren og i mål. Og så var der ellers vild jubel, sagde Asbjørn Madsen efter kampen.
Med sejren nærmer Mors-Thy sig det slutspil, som er sæsonens erklærede mål. Og Asbjørn Madsen føler, at holdet står stærkt lige nu.
- I starten af sæsonen var vi uheldige og tabte flere kampe til allersidst. I de seneste to kampe er det os, der har haft heldet og hevet sejrene hjem. Det er lækkert, og jeg føler virkelig, vi har momentum lige nu. Det skal udnyttes i de kommende kampe. Vi har ligget i bunden, og det har til tider set sort ud. Men vi gav ikke op og er tilbage nu. Det vidner om stor kvalitet, lød det fra Asbjørn Madsen, der så kampens sidste kvarter fra bænken efter at have modtaget tre udvisninger.
- Jeg tror, det var fair nok. Vi vandt, og det er det vigtigste, sagde han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.