Nu går det løs med istølt i Frederikshavn
Istølt 2012 har været udsolgt længe, og publikum kan glæde sig til en kombination af konkurrence og show
Lørdag aften er det tredje gang, at der bliver holdt istølt i Iscenter Nord i Frederikshavn. Der er tale om en kombination af show og hård konkurrence. - Vi kan præsentere topryttere og topheste, og jeg kan oplyse om, at en af de deltagende heste er solgt for tre millioner kroner, siger næstformand i Istølt Frederikshavn, Jan Michael Madsen et par timer før showet skydes igang. 1350 billetter er solgt, og som de øvrige år er der oprettet en venteliste. Måske var det en ide at flytte arrangementet til en anden hal i en anden by, hvor der er større faciliteter? - Nej, det er der ingen planer om. Opbakningen fra Frederikshavn Kommune, erhvervsliv og foreningerne er stor, så der er ingen planer om at flytte arrangementet, siger Jan Michael Madsen Han er stolt af, at det igen i år er lykkes at tiltrække mennesker langt væk fra Frederikshavn, som for eksempel Norge, Island, Sverige og Holland, og at Frederikshavn og omegn i den grad bliver markedsført. Kun en enkelt hest er udgået til aftenens show, og den er hurtig blevet erstattet. Heste og ryttere skal konkurrere i en speciel gangart (tølt), men derudover benyttes det store arrangement blandt andet også til at handle indbyrdes med hestene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.