Nu kan man skovle invasive østers op i Limfjorden

Det skriver Politiken Søndag. De ligger i store plamager tæt på strandene og forhindrer badegæster i at gå ud uden sko på, og frygten er, at de snart kvæler muslingebankerne og fortrænger den sidste danske bestand af hjemlige limfjordsøsters.

Det er en udvikling, som danske naturmyndigheder er blevet advaret om igennem mange år af forskere og fiskere, men der findes stadig ingen plan for at håndtere den invasive art.

Biologer råbte vagt i gevær

Stillehavsøstersene kommer fra syd og begyndte for mere end 10 år siden at danne banker i mundingen af Limfjorden. Det fik i 2010 forskere til at råbe vagt i gevær.

Dansk Skaldyrcenter, der dengang var uafhængig, men nu hører under DTU Aqua, sendte et brev til Naturstyrelsen, hvor centeret gjorde opmærksom på problemet med de nye forekomster af stillehavsøsters. I brevet foreslog direktør og professor Jens Kjerulf Petersen, at man skulle foretage en kortlægning af østersen for at få et realistisk indtryk af bestanden i fjorden og mulighederne for at holde den nede. Det var myndighederne ikke interesserede i.

Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen svarede, at de hellere ville undersøge dræbergopler, og at de i øvrigt ikke havde midler til at finansiere nogen af delene. Alle projekter var nemlig "frosset" som led i den daværende Lars Løkke Rasmussen-regerings besparelser på finansloven.

- Derfor er der desværre heller ikke udsigt til, at vi vil kunne igangsætte projekter i den resterende del af året", hed det i afslaget. Det var en fejl og et udtryk for manglende rettidig omhu, mener professor Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter.

Intet svar

- Jeg mener, at man tilbage i 2010 skulle have begyndt en kortlægning, for så kunne vi have set, hvor stort problemet var, og gjort en koncentreret indsats de få steder, de fandtes på det tidspunkt. Jeg siger ikke, at de har sovet i timen, for jeg kan ikke garantere, at vi kunne have løst problemet. Men vi fik ikke chancen for det, siger han til Politiken Søndag.

Biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart, der dengang besvarede brevet, synes ikke, at "man sov i timen". For i virkeligheden havde det næppe gjort nogen forskel, mener han.

- Jo, man kunne have kortlagt det, men det svarer jo ikke på, hvad man skal gøre. Jeg har ikke hørt nogen gode forslag til metoder til at fjerne stillehavsøstersene, når de først er ankommet til et område. Østersene har været i årtier i Vadehavet, og der har vi heller ikke kunnet stille noget op. Næsten lige meget hvor mange penge du ville give mig til at løse det, ville jeg spørge: Hvad skal jeg stille op med dem?, siger Hans Erik Svart til Politiken Søndag.