Journalistik

Nu må EU reagere

Ungarns forhold til basale demokratiske rettigheder, som en fri presse, har længe været mere end tvivlsom.

Journalisterne i landet kan ikke føre en fri uafhængig presse, og landets statsminister Viktor Orban indførte med starten af 2012 nye kontroversielle grundlovsændringer, og det fik tusinder af borgere ud i gaderne i protest. Det er på tide, EU reagerer og lytter til de ungarske borgere. Det er ikke kun i fjerne regioner, der sker overtrædelser af basale rettigheder, jeg mener kort og kort, at Rådet skal bruge deres værktøjer og suspendere Ungarns stemmeret. Det ville sende et klart signal. Artikel 7 i Lissabon-traktaten giver EU ret til f.eks. at suspendere landes, der overtræder de grundlæggende europæiske principper, ret til at stemme i Ministerrådet. Den mulighed burde de følge op på nu. Da Ungarn i 2010 op til landets formandskab censurerede den nationale presse reagerede EU-parlamentet med at kritisere Ungarn, men konsekvenserne for Ungarns ledere udeblev. 1. januar indførte Orban og hans nationalkonservative parti forfatningsændringer. Situationen er så grel, at landet formentlig ikke ville blive optaget i EU, hvis de skulle optages i dag. I december anholdte den ungarske regering oppositionsfolk, der protesterede mod regeringens tiltag. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at Ungarn minder om en diktatirstat. Det kan simpelthen ikke accepteres inden for EU. Hvis EU ikke gør noget, undergraver det de værdier, EU står for. Skal artikel 7 i brug, kræver det, at en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen foreslår Rådet at sanktionere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden