- Nu skal vi have fest - og flæskesteg
Tiende gang blev lykkens gang BFC Vendsyssel Hot Shots
RANDERS: Der blev jublet, danset, jublet lidt mere og sunget med på We Are the Champions. Efter ni fejlslagne forsøg lykkeded det endelig. BFC Vendsyssel Hot Shots er danske mestre i floorball 2016 efter en medrivende og underholdende finalesejr på 5-3 over Benløse.
- Det er så fedt at være en del af det hold, der endelig bryder den forbandelse. Men vi har haft fornemmelsen af, at det kunne ske i år. Vi har kæmpet langt mere som et hold, været der for hinanden og ikke bare skullet stole på individualisterne til at lave målene, siger Niklas Juul Jensen.
Han er kendt som manden med det bedste skud i ligaen, og det beviste han så sandelig, da han afgjorde matchen med et brag af et trækskud i powerplay i tredje periode.
- Der var egentlig ikke sket så meget i powerplay, for de havde godt styr på os, men det er jo bare så fedt, at se den gå ind i en afgørende kamp om DM-guldet. Der er så mange, der har fortjent det her, siger han.
Og resten af aftenens og nattens program var han heller ikke i tvivl om.
- Nu skal vi i omklædningsrummet og fejre det. Så skal vi have flæskesteg, og så skal vi til Brønderslev og holde fest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.