Nu styrer Jane i Brugsen i Gærum
Sammenhold reddede DagliBrugsen, og Jane Jørgensen er ny butikschef i Gærum
GÆRUM: Redningsaktionen lykkedes - og patienten har det godt, skal vi hilse at sige.
Dagli’Brugsen i Gærum var for to måneder siden ude i en sand overlevelseskamp, men da det så mørkest ud, rykkede gærumborgerne sammen og gav byens eneste dagligvarebutik kunstig åndedræt og hjertemassage.
Det hjalp, og fredag sagde landsbyens borgere så officielt velkommen til Brugsens nye butikschef, Jane Jørgensen.
Kender området
Hun kommer fra et job som souschef i Fakta i Taars og kender COOP-organisationen indefra via tidligere job i SuperBrugsen i Frederikshavn og i Taars.
Og Gærum er heller ikke nyt og ukendt territorium for den nye butikschef.
- Vi bor imellem Lendum og Stenhøj, og jeg har et barn på syv år, der går på Gærum Skole, og en på seks år, der skal til at begynde i skolen - samt en lille en på halvandet år, siger Jane Jørgensen.
Midt i marts var Brugsen tæt på at lukke. Egenkapitalen var i minus, og bestyrelsen klar til at dreje nøglen, men på 18 dage lykkedes det at samle en halv million kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.