Coronavirus

Nu til Hjørring - 200 traktorer i ny demonstration

Der arbejdes på at få tilladelse til demonstration på lørdag

Sådan så det i ud i Aalborg, da traktorerne kørte i demonstration. Initiativtagerne håber på 200 traktorer i Hjørring på lørdag. Arkivfoto: Lars Pauli

Sådan så det i ud i Aalborg, da traktorerne kørte i demonstration. Initiativtagerne håber på 200 traktorer i Hjørring på lørdag. Arkivfoto: Lars Pauli

HJØRRING:Initiativtager Niels Christensen, kandidat for Nye Borgerlige, arbejder på at skaffe tilladelse til en traktordemonstration i Hjørring for folkestyret og grundloven i lighed med de seneste demonstrationer i Aalborg, København og Århus.

Niels Christensen håber at samle 200 traktorer og 1500 deltagere fra hele Vendsyssel lørdag 28. november.

- Det er under mottoet Nok er nok - ikke mere bureaukrati fra København. Vi tager initiativ til demonstrationen for at lægge yderligere pres på regeringen. siger Niels Christensen.

Sammen med initiativgruppen med deltagelse af personer fra flere andre partier søger han om tilladelse til at køre gennem Østergade i Hjørring og runde rådhuset.

- Vi har fået tilladelse til at samle traktorerne på nederste del A-Z parkeringsplads. Vi kører ud derfra klokken 10-10.30. Derefter kører vi en runde i byen - blandt andet gennem Østergade og vi ender ude på dyrskuepladsen, hvor vi stiller talerstol op. Vi havde håbet at få lov til at stille en talerstol op ved rådhuset, men har fået at vide, at det kan ikke lade sig gøre på juletræ, oplyser Niels Christensen.

- Vi forsøger at få Lars Boje Mathiasen (NB) og Inger Støjberg (V) til at stille op som talere. Konservatives Per Larsen har sagt ja. Vi har også kontakt til fiskere, som har lovet at stille med en taler. Vi arbejder på at få dyrlæger eller forskere, der mener, at virusrestriktionerne er hysteriske, til at stille op.

Niels Christensen fortæller, at hans personlige mål er regeringens afgang, men understreger, at partitilhørsforhold lægges væk under demonstrationen.

- Folk, jeg har talt med, er hidsige. De har fået nok, vurderer Niels Christensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.