Nu vil de også leje boliger ud

Nybolig i Brønderslev vil tilbyde udlejning af boliger for private.

Ejendomsmægler Vibeke Landgrebe (til højre) og sagsbehandler Maiken Møller Jensen lejer også lejeboliger ud. Foto: Henrik Louis

Ejendomsmægler Vibeke Landgrebe (til højre) og sagsbehandler Maiken Møller Jensen lejer også lejeboliger ud. Foto: Henrik Louis

- Man slipper for al besværet selv. Vi klarer udlejning, annoncering og meget mere. Det fortæller ejendomsmægler Vibeke Landgrebe fra Nybolig i Brønderslev. Som nogle af de få Nybolig-forretninger i Danmark, tilbyder Nybolig i Brønderslev udlejning af boliger for private. Det begyndte i 2006, da Nybolig forestod udlejning af de 60 lejligheder samt erhvervslejemålene i Arkaden i Brønderslev. Siden har Nybolig forestået udlejning, når nogen flytter. Siden har Nybolig overtaget udlejningen af Midtbyparken for Dan Sandberg, ligesom Nybolig forestår udlejningen af Nørrehus i Brønderslev. Her er i øvrigt halvdelen af de 12 lejligheder lejet ud, ligesom der også er interesse for erhvervslejemålet. - Vi har i forvejen også udlejning og administration af lejligheder for flere andre private, der gerne vil slippe for det besvær. Det gælder også Jerslev og Ø. Brønderslev. En sikkerhed For lejerne er det også en sikkerhed for, at lejligheden har en vis kvalitet. Vi fortæller ejeren, hvis vi synes, der f.eks. skal males, inden boligen skal lejes ud. - Det er så Nybolig, der fremviser boligen, fortæller Vibeke Landgrebe, der også pointerer, at det er en fordel med en professionel beskrivelse og fotos. Vibeke Landgrebe fortæller, at der er enkelte ejere af huse, der vælger at leje det ud, hvis de f.eks. har stået med det i en længere periode. Det ny tilbud med at formidle lejligheder synes Vibeke Landgrebe falder godt i tråd med salg af boliger. - Hvis nogle, der er kommet op i alderen, gerne vil sælge, kan de måske slå to fluer med ét smæk. - Vi sælger huset for dem, og samtidig finder vi en lejebolig, der står klar til dem, den dag de skal flytte. - Vi har haft et godt salg af boliger i januar og februar, fortæller Vibeke Landgrebe. I Brønderslev by er der for tiden ca. 210 villaer og huse, der står "til salg" på. Det antal er meget stabilt. Det skal pointeres, at det er alle ejendomsmæglerne tilsammen, der sammenlagt har de 210 emner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.