Nul skolebuskørsel i Frederikshavn mandag
Frederikshavn Minibusser er sneet inde
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:26
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Minibusser på Ellehammervej 16 i Frederikshavn er sneet inde, og det rammer mandag skolebuskørslen for ca. 400 skoleelever i Frederikshavn-området.
- Vi må indstille al vores skolebuskørsel mandag. Busserne er sneet inde - vi opgiver kørslen, siger Brian Bertelsen, direktør for Frederikshavn Minibusser.
Han har fulgt med i vejrudsigten søndag og hørt, at de fleste veje skulle være farbare, men det billede kan han ikke genkende fra Frederikshavn-området, i hvert fald ikke søndag aften.