Fodbold

Nulløsning løfter Hobro

Optimisme før de afgørende bundkampe

Jonas Damborg fejrede sin kontraktforlængelse med en ny heroisk indsats på Hobros midtbane. Arkivfoto: Torben Hansen
Jonas Damborg fejrede sin kontraktforlængelse med en ny heroisk indsats på Hobros midtbane. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

GLADSAXE: Søndagens nulløsning ude mod AB har styrket Hobro i troen på, at klubben kan overleve i 1. division.

- Vi er glade og lettede over, at vi ikke tabte, og vi ydede en helstøbt holdindsats, der lover godt for det videre forløb, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.

Han betegner uafgjort som rimeligt, men Hobro var nærmest sejren, hvilket underbygges af, at ABs målmand David Jensen, som københavnerklubben har lejet i FC Nordsjælland, blev kåret som hjemmeholdets bedste spiller.

Hobro er to point over nedrykningsstregen inden næste opgave - hjemmekampen onsdag mod Brøndhøj.

Gå til relaterede emner

Forsiden