Fodbold

Ny amerikaner til Vikings

Ny skade tvinger holdet til forstærkninger

Robert Delaney må nu også forlade Vikings. Foto: Michael Bygballe
Robert Delaney må nu også forlade Vikings. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG: Tidligere på sæsonen måtte Aalborg Vikings sende topscorer Ryan Willes hjem med en diskusprolaps i ryggen, og nu er også holdets anden amerikaner, Rob Delaney på draget sig en skade, og han spillede sin sidste kamp for klubben i onsdags.

I stedet har Vikings allerede nu forstærket sig med den 2.08 meter høje Anthony Jones - han skal sammen serbiske Milan Bjegovic danne rammen under kurven for Vikings-mandskabet, der i den grad har brug for sejre, når sæsonen starter op igen.

Den 23-årige Jones spiller positionen forward og er en alsidig spiller, der både kan ramme skud fra 3 points linjen, men også kan bruge sin højde under kurven til at skabe lette scoringer. Anthony Jones spillede for college-holdet Baylor Bears, som er et af de allerbedste college hold i USA. Her har han i løbet af sine fire år spillet på hold med ikke mindre end 4 nuværende NBA spillere og stadig formået at være en vigtig spiller på holdet. Anthony Jones havde sin bedste sæson for Baylor i sæson 2010-11, hvor han snittede 8,5 point, greb 5,3 rebounds og ramte på hele 39,4 % af sine 3 points forsøg.

Det er sjældent set, at en spiller med så god en college-karriere som Anthony Jones ender i Danmark og umiddelbart ligner det et scoop. Samtidig er Anthony Jones 208 cm, virkelig hurtig og har et godt skud, at han vil give vores spil nogle helt nye dimensioner i både forsvaret og angrebet. Jeg har store forventninger til at Aalborg Vikings efter nytår vil være et hold, som kommer til at skabe stor ravage i Basketligaen, siger eliteansvarlig Christian Hamborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden