Ny amerikansk burgerkæde åbner i Aalborg
Aalborgenserne får Nordeuropas fjerde Carl’s Jr. burgerrestaurant, som åbner i Bilka Skalborg
Opdateret kl. 13:21
SKALBORG: Fra onsdag den 23. juli kl. 10.30 bliver det muligt for aalborgenserne at sætte tænderne i en flammegrillet burger fra den amerikanske burgerkæde Carl’s Jr.
Restauranten åbner i Skalborg ved Aalborg og bliver den fjerde af sin art i hele Nordeuropa. Den første åbnede i Bilka Næstved i 2013 og de to andre i Bilka Vejle og Bilka Kolding i år.
Bilka Skalborgs varehuschef, Peer Thomassen, glæder sig til at kunne introducere Carl’s Jr. for kunderne i Aalborg Storcenter.
- Selvom burgerrestauranter normalt foretrækkes af yngre mennesker, så kan jeg nemt forestille mig at både familier med børn, unge og ældre vil sætte pris den gode service og på en veltillavet burgermenu serveret i hyggelige omgivelser til at fuldende en indkøbstur i centeret, siger han.
Der er der også god grund til at være klar, når burgerbaren åbner, for de første 50 gæster i køen får en gratis burger om ugen i et helt år