Medicin

Ny apoteker i Hadsund og Mariager

Lars Lundager Walmar tager over efter Anette Hill-Madsen

Lars Walmaer og Annette Hill-Madsen inviterer til overtagelsesreception fredag 6. januar på Ristorante davinci. Foto: hhr-freelance.dk
Lars Walmaer og Annette Hill-Madsen inviterer til overtagelsesreception fredag 6. januar på Ristorante davinci. Foto: hhr-freelance.dk

Annette Hill-Madsen har efter 20 år overdraget apotekerne i Hadsund og Mariager til 38-årige Lars Lundager Walmar. Han har en omfattende teoretisk og praktisk baggrund inden for medicinal- og farmaceutbranchen og har siden 2010 været ansat på Hadsund og Mariager Apotek som souschef. Hadsund Apotek er sammen med filialen i Mariager et stort apotek med apoteksudsalg i Terndrup, og leverance til 12 håndkøbsudsalg og 2 medicinudleveringssteder. Apoteket har 28 ansatte, fordelt på 2 farmaceuter, 14 farmakonomer, 3 farmakonomelever, 5 servicemedarbejdere og 4 chauffører. På fredag holdes en overtagelsesreception på davinci Ristorante for kunder, samarbejdspartnere og venner af huset. Lars Lundager Walmar bor i Frederiksværk med sin kone Signe og to børn, men når huset dér er solgt, flytter familien til Hadsund. Annette Hill-Madsen vil sammen med sin mand nyde den tredje alder i parrets feriehus i Italien på skift med lejligheden i Randers.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden