Ny bogbil er taget i brug

Bogbussens afløser er indviet - første oplandstur køres mandag

13
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Et funklende, velpoleret nyt mobilt bibliotek blev fredag indviet på pladsen foran Brønderslev Bibliotek. En Mercedes-Benz lastbil er specialbygget til opgaven, og den afløser nu en udkørt og slidt bogbus.

Første tur i kommunens opland kører den nye bil mandag. Bibliotekar Jytte Albrektsen var med på den gamle bogbus' sidste rejse, og hun er også med, når det nye bibliotek ruller ud på sin jomfrutur.

- Det allerbedste bliver, når vi kører ud på mandag. Først til Asaa Børnehave og så til stop i både Asaa og Agersted. Jeg kan næsten ikke vente med at vise folk, hvad de nu får, smilede hun

Harlekin-tern i glade farver smykker siderne på den nye boglastbil sammen med forfattere og figurer fra bøgernes univers. Indvendig frister hylder og vogne med litteratur til store og små. Og samtidig er det nye mobile bibliotek blevet funktionelt indrettet og tilgængeligt for gangbesværede.

- Biblioteket er en del af livet gennem hele livet. Det handler om at arbejde for det bedst mulige bibliotekstilbud til brugerne, der hvor de er. Og med den nye mobile bibliotek har vi nye muligheder for at tænke decentral offentlig service i en bredere sammenhæng - det glæder vi os til, sagde biblioteksleder Bente Kristoffersen ved indvielsesfesten.

Formand for Fritids- og kulturudvalget, Margit Chemnitz, klippede den røde snor til bussen:

- Et samlet byråd bevilgede tre mio. kroner til det nye mobile bibliotek. Det var en god beslutning. Det nye mobile bibliotek vil få stor berøringsfalde med vores landdistrikter og skabe meget glæde og gode oplevelser. Det er med til at samle by og land i vores kommune - og mulighederne er mange.

Bent Jørgensen, som har været projektleder på det nye mobile bibliotek, glæder sig også over det færdige resultat:

- Med vores nye mobile bibliotek vil vi ikke blot være borgernes bibliotek og borgerservice men også samlingssted, oplevelsessted og læringssted.

Kommunens nye bogbibliotek er med i bogbustræf lørdag i Rebild. Der er desuden mulighed for at se bibliotekets nye tilbud søndag i Hedelund til Store legedag, og til Open by Night på onsdag i Brønderslev.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.