Brønderslev

”Ny” borgmester i Brønderslev

Mikael Klitgaard fik en make over og er næsten ikke til at kende igen

Hos Deres frisør sørgede Lasse Krogh for en ny frisure til Mikael Klitgaard. Foto: Kim Dahl Hansen
Hos Deres frisør sørgede Lasse Krogh for en ny frisure til Mikael Klitgaard. Foto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV: Brønderslev har fået en ny og yngre borgmester. Men han hedder fortsat Mikael Klitgaard. I forbindelse med Open By Night-jubilæet tilbød en række forretninger at give Mikael Klitgaard en make over.

- Hvis nogen ønsker sig en ny borgmester, får de det nu, bemærkede Mikael Klitgaard med et smil, da han havde været igennem dagen.

Først var han hos Deres Frisør, hvor han fik klippet hår og sat i moderne frisure. Dernæst gik turen til Mr Agerbæk, hvor han blev iklædt nyt og moderne look, inden seancen stoppede hos Profil Optik, hvor han fik nye briller.

Hos Deres Frisør var han under kyndig behandling af frisørerne Lasse Krogh og Anne Mette Mortensen.

Anne Mette Mortensen havde truet med, at borgmesteren skulle have en grøn hanekam, men det blev ikke tilfældet, ligesom han heller ikke fik en hestehale.

For at være sikker på, at Mikael Klitgaard benytter en organiseret frisør, fik han et gavekort til Deres Frisør/Klippeakademiet.

Hos Mr Agerbæk havde indehaver Jan Agerbæk og personalet valgt et moderne look til borgmesteren. En blå, printet skjorte og sandfarvede bukser, der sidder ret stramt, som er moderne lige for tiden, samt sandfarvede sko.

Normalt er det Mikael Klitgaards kone, Doris, der køber tøj til sin mand, så det med størrelser var Mikael Klitgaard ikke helt klar på.

Men Jan Agerbæk fandt hurtigt målebåndet frem, og fik fundet frem til de rigtige størrelser. For at finde et par sko, der ikke klemmer, blev det størrelse 45.

- Sidder de ikke lidt stramt, var Mikael Klitgaards umiddelbare kommentar, da han blev klædt i bukserne med de smalle ben.

- Sådan skal de være, bemærkede det yngre personale i forretningen.

Også brillerne hos Profil Optik er med til at fremhæve det yngre look.

Så kunne Mikael Klitgaard ellers gå på bytur, og han fik lejlighed til at hilse på mange borgere. Og han fik masser af ros for det nye look.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden