Ny chef for Center for Familie

Lone Hestvang er startet som ny centerchef for Center for Familie i Frederikshavn Kommune

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Lone Hestvang (54) er 1. marts startet som ny centerchef i Frederikshavn Kommunes Center for Familie.

Hun afløser Lone Iversen, der er startet som sundheds- og ældrechef i Brønderslev Kommune.

- Det er som at vende hjem, siger Lone Hestvang, der fra 2006-2011 var afdelingsleder i den socialpædagogiske rådgivning i Frederikshavn Kommune.

De seneste seks år har hun arbejdet som chef for børne- og ungeindsatser i Vesthimmerlands Kommune.

- I Vesthimmerlands Kommune fik jeg muligheden for at træde et niveau op, men jeg har altid været glad for at at arbejde i Frederikshavn Kommune, og selv om der er sket meget i de år, jeg har været væk, er jeg glad for at være tilbage.

- Jeg tror på, at jeg kan være med til at gøre en forskel og skabe nogle værdier for børn og unge. Jeg tror meget på tidlig indsats. Vi skal have nogle gode tilbud i skoler og dagtilbud, og sammen skal vi skabe et beredskab med tidlig forebyggelse og hjælp til udsatte familier. Jeg tror på helhedsorienterede løsninger og tværfaglig koordinering, siger Lone Hestvang.

Center ramt af uro

Hun bliver chef for et center, der har været ramt af uro.

Sidst i januar fyrede kommunen den øverste chef for området, Heidi Becker-Rasmussen.

Økonomien i Center for Familie er løbet løbsk. Området har fået tilført en merbevilling på 35 millioner kroner for 2016-2019. Desuden er der lavet en handleplan, som skærer driften med 20 mio. kr. om året. En handleplan, der har udløst en byge af bekymringer i de forskellige medarbejdergruppers høringssvar.

Udpræget holdspiller

- Jeg er en udpræget holdspiller, og tror på, at jeg kan være med til at italesætte og formidle de muligheder, jeg kan se som løsning på opgaverne. Både opad i det politiske system, i chefgruppen, til direktørerne og vores samarbejdspartnere, som jeg håber og tror, jeg kan give roen og troen på, at det kan lade sig gøre.

- Og så er en handleplan i mine øjne et dynamisk værktøj. Vi skal bruge det, der fungerer og giver mening, og smide resten væk, siger Lone Hestvang, der er uddannet pædagog og bor i Bjergby sammen med sin ægtemand gennem 30 år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.