Ny chef for Social og sundhedsmyndighed

Hans Ole Steffensen kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Læsø Kommune

Hans Ole Steffensen starter i et nyt chefjob 1. august. Arkivfoto: Kirsten Østergaard.

Hans Ole Steffensen starter i et nyt chefjob 1. august. Arkivfoto: Kirsten Østergaard.

FREDERIKSHAVN:1. august 2014 starter 58-årige Hans Ole Steffensen som ny chef for Center for Social- og Sundhedsmyndigheden i Frederikshavn kommune. Hans Ole Steffensen kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Læsø Kommune med ansvar for social-, sundheds-, beskæftigelses- og kulturområdet. Han har siden 1996 arbejdet med ledelsesopgaver på forvaltningsniveau og betjent politiske udvalg.

Hans Ole Steffensen er 58 år, uddannet som lærer og har en bred erfaring med velfærdsopgaverne i den kommunale sektor. Han har videreuddannet sig inden for ledelse og er netop i gang med en mini MBA. Hans Ole har gennem årene medvirket til vigtige og væsentlige forandringer, og han har repræsenteret Læsø Kommune i en række tværfaglige samarbejdsfora blandt de nordjyske kommuner og Region Nordjylland.

- Vi fik 13 interessante ansøgninger, udtaler Rikke Albrektsen, der er direktør for social- og sundhedsområdet.

- Vi har således haft et godt grundlag for at finde den helt rigtige chef til Center for Social- og Sundhedsmyndighed”.

- Det er et enigt ansættelsesudvalg, der peger på Hans Ole Steffensen, og vi er helt sikre på, at Hans Ole kommer med stor viden og erfaring og har en lyst og vilje til at tage fat på arbejdet med at videreudvikle myndighedsområdet i lyset af den nødvendige omstilling i Frederikshavn Kommune.

Hans Ole Steffensen bor på Læsø og er gift.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden