Ny cheftræner i Bindslev

Flemming Kjær er ny cheftræner for den kommende sæson

Flemming Kjær er ny cheftræner for den kommende sæson.Privatfoto

Flemming Kjær er ny cheftræner for den kommende sæson.Privatfoto

BINDSLEV:Bindslev-Tversted If. Badminton har ansat Flemming Kjær som ny cheftræner for den kommende sæson.

Flemming Kjær, der stammer fra Odder, er bosiddende i Aalborg, hvor han læser på Universitetet.

Trods sine kun 26 år har Flemming en lang og bred trænererfaring og ikke mindst uddannelse bag sig.

Uddannet ved DGI (DGI Badminton Trænerakademi) og ved Badminton Danmark. Gennemført en række forskellige spotkurser som Motorisk guldalder, Badminton og leg, udvidet singletaktik, double- og mix-doubletaktik, sportsskader, BadmintonFitness, De dygtige unge, MINIton med flere.

Landsdelsinstruktør ved DGI Nordjylland Badminton. Herunder bl.a. ansvarlig for talenttræningen og MINIton samt underviser på træneruddannelsen.

Ansvarlig leder og instruktør siden 2010 på CAMPminton (Badminton sommercamp). Ungdomstræner i flere forskellige jyske klubber, senest som ungdomscheftræner i Triton Aalborg.

Han har som cheftræner i BTI Badminton ansvaret for træningsplanen for sæsonen samt den generelle planlægning af sæsonen i samarbejde med klubbens øvrige trænere.

Flemming Kjær vil være i Tannisbugthallen, hver onsdag fra tidlig eftermiddag til sen aften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.