Ny cvr-lov får hård kritik

Loven giver flere spørgsmål end svar, mener Håndværksrådet - bøder lade vente på sig

Selvom det siden årsskiftet har været lovpligtigt at påføre cvr-nummer på firmabilen, er det endnu ikke alle erhvervsdrivende, der har fået det gjort. Straffen for forseelsen lader imidlertid vente på sig. Foto: Martin Damgård

Selvom det siden årsskiftet har været lovpligtigt at påføre cvr-nummer på firmabilen, er det endnu ikke alle erhvervsdrivende, der har fået det gjort. Straffen for forseelsen lader imidlertid vente på sig. Foto: Martin Damgård

NORDJYLLAND:Med ønsket om at bekæmpe sort arbejde er landets erhvervsdrivende blevet pålagt at påføre cvr-nummer på firmabilen. Sådan har det været siden 1. januar i år.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende mandag.

Formålet med den nye skiltning på bilerne er, at der skal skabes mere synlighed og åbenhed om det arbejde, der udføres efter normal arbejdstid. Det skal med andre ord være slut med uidentificerbare varevogne i lyssky ærinder på villaveje efter mørkets frembrud.

Falsk tryghed

Men loven skaber stor undren hos dem, der bliver påvirket af den.

- Det eneste, loven giver, er falsk tryghed. Et cvr-nummer på siden af bilen har ikke nogen indflydelse på, om der bliver udført sort arbejde. Vi bakker stærkt op om alle tiltag, der kan bekæmpe sort arbejde, men det gør det her på ingen måde, siger Frank Korsholm, der er afdelingschef hos Håndværksrådet.

Det ligger fast, at en førstegangsovertrædelse af loven kommer til koste 5000 kroner, men der er fortsat uklarhed om, hvordan den skal administreres. Om kontrollen primært skal foregå gennem borgerhenvendelser eller deciderede razziaer fra Skat, skriver NORDJYSKE Stiftstidende

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.