Ny cykelsti færdig til august
Så har Hjørring Kommune taget hul på arbejdet med at gøre trafikken mere sikker for ikke mindst skolebørnene i Højene-området.
I denne uge er entreprenørmaskiner rykket ind på Skagensvej for at begynde anlægget af den cykelsti, der skal forbinde Vellingshøjvej med midtbyen. Og det er ikke et arbejde, der er afsluttet lige med det samme, så beboerne i området må regne med en del trafikale gener og omkørsler i den kommende tid. For når der alligevel skal graves ud i området, så bliver kloaker, vandledninger og fjernvarmeledninger langs Skagensvej renoveret i samme ombæring. - Det er en større omgang, og derfor regner vi heller ikke med, at arbejdet er afsluttet før engang i starten af august, oplyser ingeniør Lotte Astorp Nissum, Park og Vej. Cykelstien i Højene er delvist finansieret af midler fra Vejdirektoratets "Pulje til mere cykeltrafik". Helt præcist 40 pct. af kommunens anlægsudgifter til cykelstien bliver betalt af de statslige midler.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.