Ny dille på Hjallerup Marked
Kræmmerboderne byder på mange ting - også den nye dille, fidget spinnere
Opdateret 06. juni 2017 kl. 10:10
HJALLERUP: Hjallerup Marked er i fuld gang, og blandt de virkelig mange forskellige ting, man kan finde i kræmmerboderne, er også den nye dille blandt børn: fidget spinnere. Det er et lille stykke legetøj, nærmest en mølle, som man kan snurre rundt med inde i hånden.
Jan Jensen er en af dem, der har taget fidget spinnere med på marked i år. Han melder om hård konkurrence på markedet for det populære stykke legetøj.
- Udfordringen bliver, at man skal have så mange forskellige som muligt, mener han.
Og der er da også mange forskellige udgaver at finde i kræmmerboderne - både farver og materialer varierer, og man kan sågar få nogle med lys i.
Niels Jørgen Egelund fra Viborg har også fidget spinnere med.
- Det er en dille lige nu. Da vi andre var børn, var det hønseringe, smiler han.
Hjallerup Marked fortsætter til og med mandag, som er anden pinsedag. Der ventes omkring 200.000 gæster i løbet af markedsdagene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.