Ny erhvervs- og turistchef på plads
Anders Stryhn forlader Viborg Kommune for at blive ny erhvervs- og turistchef i Rebild fra 1. maj
REBILD: Rebild Kommune har fra 1. maj 2013 ansat Anders Stryhn som ny erhvervs- og turismechef.
Det oplyser Rebild kommune i en pressemeddelelse.
Anders Stryhn blev udvalgt i et felt med 40 ansøgere. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Viborg Kommune, hvor han i en årrække har arbejdet med erhvervsfremme i kommunens Udviklings- og Erhvervsafdeling.
Anders Stryhn er 35 år og har været projektleder på flere af Viborg Kommunes indsatser på erhvervsområdet og tovholder på virksomhedsnetværk.
- Anders Stryhn har en betydelig erfaring i erhvervslivets vilkår og i samspillet mellem erhverv og kommune. Jeg er sikker på, at han vil kunne tilføre Rebild Kommune både mange nye ideer og et solid indsats for at fastholde og udvikle antallet af arbejdspladser i kommunen, siger kommunaldirektør Jes Lunde i pressemeddelelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.