Ny flyrute fra Aalborg til London

Nyt selskab skal skabe konkurrence på rute mellem Aalborg og den britiske hovedstad

Der er flere end 200 ugentlige flyafgange mellem danske lufthavne og London. Til næste år bliver der flere, når Aalborg Lufthavn får en ny rute til den britiske hovedstad.Arkivfoto: Claus Søndberg <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Der er flere end 200 ugentlige flyafgange mellem danske lufthavne og London. Til næste år bliver der flere, når Aalborg Lufthavn får en ny rute til den britiske hovedstad.Arkivfoto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

NORDJYLLAND:Der bliver fremover flere selskaber at vælge mellem, når man vil flyve fra Aalborg til London.

NORDJYSKE Medier erfarer, at Aalborg Lufthavn i dag offentliggør endnu en flyrute mellem de to byer.

Lufthavnen har tirsdag formiddag indbudt til pressemøde for at løfte sløret for, hvad hvad de betegner som ”en stor nyhed for 2016, en ny rute til en meget efterspurgt storby i Europa”, og der er altså angiveligt tale om en længe ventet rute til London.

Aalborg Lufthavns direktør Søren Svendsen har flere gange inden for det seneste år offentligt udtalt, at lufthavnen ønsker en rute mere til netop London for at få skabt yderligere trafik mellem de to byer og give konkurrence.

Konkurrent til Norwegian

Norwegian har siden 2009 fløjet mellem Aalborg og London, men ruten har levet en omskiftelig tilværelse.

Fra begyndelsen lagde man ud med seks ugentlige afgange mellem de to byer, siden blev ruten i en periode nedlagt, mens det norske lavprisselskab de seneste år har fløjet mellem de Aalborg og den britiske hovedstad to gange om ugen.

Sidste år steg omkring 30.000 om bord på et af de hvid- og rødmalede fly til eller fra Aalborg. Til sammenligning fløj knap 81.500 mellem Aarhus og London.

Rute med potentiale

Luftfartsekspert Ole Kirchert Christensen har flere gange overfor NORDJYSKE påpeget, at ruten har et væsentligt større potentiale og skønnet, at den burde kunne trække mindst én daglig afgang og tre gange så mange passagerer.

- Tingene følges jo ad, har man kun få afgange, har man kun få passagerer, forklarede han til NORDJYSKE i juni.

Det er uvist, hvilket selskab, der skal betjene den nye rute. Der skulle dog være tale om et helt nyt flyselskab med tråde til et eller flere af de selskaber, der i dag flyver fra Aalborg Lufthavn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden