Ny formand i K-vælgerforening
Louise Risager afløser Henrik Westen-Jensen
AALBORG: På generalforsamlingen i Aalborgs Konservative Vælgerforening blev Louise Risager valgt som ny formand, Hun afløser Henrik Westen-Jensen, som har haft posten de seneste to år. Louise Risager, Klarup, er selvstændig dagplejer. Hun har desuden været byrådskandidat og gennem flere år aktiv i vælgerforeningens bestyrelse.
- Jeg glæder mig meget til at tage fat på arbejdet. Jeg håber på et godt samarbejde med vores ny rådmand for ældre- og handicapområdet, Thomas Krarup. Jeg er ikke i tvivl om, at Thomas vil arbejde med udgangspunkt i de konservative kerneværdier, og det håber jeg naturligvis vil være medvirkende til medlemsfremgang her hos os, fortæller Louise efter valget.
- Det er desuden min ambition, at vælgerforeningens medlemmer mindst én gang månedligt får muligheden for at møde ligesindede og diskutere politiske emner.
Ny næstformand blev Jesper Have, og der blev valgt fem nye bestyrelsesmedlemmer: Simon Vej, Morten Thiessen, Lotte Nielsen, Mikkel Schwartz og Michael K. Andersen samt suppleanterne Michael Klitgaard og Peter Ross Jacobsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.