Ny forsinkelse: Spærring på Vilsundbroen i to måneder

Myldretider friholdes for vejarbejde, men ellers vil broen ofte kun være passabel i et spor

Vilsundbroen vil være delvist spærret fra på mandag og mere end to måneder frem. Arkivfoto: Peter Mørk

Vilsundbroen vil være delvist spærret fra på mandag og mere end to måneder frem. Arkivfoto: Peter Mørk

VILSUND:Næppe er vejarbejdet på en fire kilometer lang strækning af Rute 26 fra Sundby til Vilsundbroen afsluttet, før Vejdirektoratet varsler nye forsinkelser for bilisterne.

Fra på mandag 23. september til mandag 30. november udfører direktoratet vedligeholdelsesarbejde på selve Vilsundbroen. Det omfatter overfladebehandling af broens kantbjælker, forlængelse af dryprør på underside brodæk samt lokale betonreparationer på landfæsterne.

Arbejdet vil blive udført med trafikregulerende foranstaltninger, som kan give anledning til gener for vejtrafikken – herunder afspærring af én kørebane med skiltevogn og kegler. Det vil foregå i dagtimerne. Dog friholdes myldretiderne, som er mandag til torsdag fra kl. 06.30 til 08.00 og fra 15.00 til 17.00. Fredage vil der ikke blive arbejdet fra 06.30 til 08.00 og fra kl. 14.00 – 16.00. Det samme gælder lørdage i uge 41 og 42 fra kl. 06.30 til 08.00 og fra 14.00 – 17.00.

I forbindelse med passage af brede transporter/særtransporter skal entreprenøren flytte skiltevogn og udstyr, så der er fri passage for transporterne. Dette koordineres sammen med brovagterne.

Under entreprenørens arbejde vil der til alle tidspunkter være muligt for fodgængere og trækkende cyklister at passere arbejdsområdet.

Vejdirektoratet skriver i en pressemeddelelse, at man på forhånd beklager de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.