Fredbjerg

Ny generation medejer af Fransgaard Maskinfabrik

Søn bliver medejer i Fredbjerg-virksomhed

De nu fire ejere af Fransgaard Maskinfabrik. Fra venstre er det Jørgen Fransgaard, Ivan Kristensen, Bjørn V. Kristensen og  Jens Ploug.
De nu fire ejere af Fransgaard Maskinfabrik. Fra venstre er det Jørgen Fransgaard, Ivan Kristensen, Bjørn V. Kristensen og Jens Ploug.

FREDBJERG: Ejerkredsen bag Fransgård Maskinfabrik A/S er gået fra at være et trekløver til et firkløver.

Samtidig er der tale om et generationsskifte i firmaet nordvest for Farsø, der specialiserer sig i landbrugs- og skovmaskiner. Den nye medejer, Bjørn V. Kristensen, er nemlig søn af Ivan Kristensen, der indtil nu har ejet fabrikken sammen med Jørgen Fransgård og Jens Ploug.

For 10 år siden købte trekløveret 80 procent af aktierne i fabrikken fra den navnkundige stifter Thorkild B. Fransgaard. Og da han pludseligt døde for fire år siden overtog de de sidste 20 procent.

Bjørn V. Kristensen har nu overtaget halvdelen af sin fars aktier, så der nu er fire ejere. Fabrikken i Fredbjerg er derfor fortsat stolt over endnu at være en 100 procent danskejet maskinfabrik hvor al produktion fortsat sker i Fredbjerg og 90 procent bliver eksporteret til hele verden.

Vokset op med firmaet

Bjørn V. Kristensen behøver ikke at bruge megen tid på at lære virksomheden at kende, han er særdeles godt bekendt med den i forvejen. Faktisk startede han der som arbejdsdreng efter skoletid tilbage i 1992. Senere kom han i lære og blev faktisk den første uddannede maskinarbejder hos Fransgård syv år senere. I dag kaldes uddannelsen for industritekniker, og den ballast førte Bjørn V. Kristensen videre til maskinafdelingen hos jernstøberiet Dania i Aars nogle år, inden han i 2011 vendte tilbage til Fransgård for at hjælpe Ivan i den travle udviklingsafdeling.

Fransgård har mange spændende projekter i gang med blandt andre hjælpeorganisationen Danida.

Det gælder for eksempel et ombygget Fransgård planeringsskær, der skal hjælpe på infrastrukturen i Tanzania. Planeringsskær er hurtige og effektive til at vedligeholde jord- og grusveje, hvis man spænder det på en traktor eller lignende.

Jens Ploug og Bjørn Kristensen har netop været to uger i Tanzania for at demonstrere og fremvise skæret for interesserede.

Firmaet fejrer i øvrigt sin 50 års fødselsdag med åbent hus fredag den 21. april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden