EMNER

Ny generation - ny legeplads

Dorte Christiansen var som barn flittig bruger af Thorsteds legeplads. Nu har hun som formand for beboerforeningen stået i spidsen for en renovering af pladsen

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dorte Christiansen, formand for Thorsted Beboerforening, sammen med sønnen Asbjørn på 11 måneder - en af de nye brugere af den legeplads, hun selv elskede at komme på som barn.

THORSTED:Legepladsen blev anlagt midt i 1980’erne, og den var et helt nyt og spændende mødested for Thorsteds børn, da Dorte Christiansen voksede op i landsbyen - i øvrigt i et hus lige ved siden af legepladsen på Sdr. Thorstedvej.

- Det var virkelig byens samlingssted, da jeg var barn. Vi spurgte hinanden: Skal vi ikke op og spille fodbold, fortæller 35-årige Dorte Christiansen, formand for Thorsted Beboerforeningen.

Sammen med sin mand, der ikke er fra Thorsted, valgte hun efter endt uddannelse at flytte tilbage til barndomsbyen. De har tre børn på ni, fem og knap ét år - og er blevet en del af en ny generation af børnefamilier, som - efter en periode med færre unge medborgere - igen skaber liv på byens legeplads. Ikke mindst efter at legepladsen er blevet renoveret med et nyt legetårn med rutsjebane, sandkasser og et par gynger.

Beboerforeningen gik i gang med fornyelsen af legepladsen her i efteråret. Legetårnet kostede 31.000 kr. i indkøb, hvoraf cirka halvdelen er doneret af fonde. Arbejdet med at sætte legetårnet op og lave en ny grusbelægning er udført af frivillige.

Dorte Christiansen har været med i beboerforeningens bestyrelse i tre år, og i marts i år lod hun sig så overbevise om, at det var hendes tur til at tage en tørn som formand. Det var ikke helt planlagt, siger hun med et blik på familiens yngste, Asbjørn, der var kommet til verden kun et par måneder forinden.

- Men det er jo vigtigt, at vi har noget at være sammen om i Thorsted, siger hun.

Legepladsen bliver ikke alene brugt af børnene - den er også et samlingssted for hele byen - til sankthans og til en legepladsweekend senere på sommeren. Og også på andre tidspunkter er der ældre medborgere, som gerne kigger for bi pladsen, der ligger mellem to huse på Sdr. Thorstedvej.

Gave fra lærer Balle

Grunden var i sin tid en gave fra en af byens navnkundige borgere, lærer Balle. Og etableringen af legepladsen var faktisk anledningen til, at Thorsted fik sin beboerforening, fortæller Dorte Christiansen.

Som privat børnepasser er hus selv flittig bruger af legepladsen, men også Thorsted Friskoles børnehave, Askehuset, lægger ofte vejen forbi.

Lions Club i Thisted, Hagens Fond og Snedsted-Nørhå Sparekasses Jubilæumsfond har bidraget til finansiering af det nye legetårn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.