Ny hjernerystelse til Bjarke
Evigt uheldig pirat smadret under landskamp i Frankrig
LYON: Uheldene regner ned over Aalborg Pirates’ Bjarke Møller. I sidste sæson sloges han med både en hjernerystelse og en lyskenskade. Lyskenproblemerne har forfulgt den stærke center ind i denne sæson, hvorfor Bjarke Møller meldte afbud til seneste landsholdssamling. Da han så kom med igen i går i kampen i Frankrig, fik piraten en ny hjernerystelse.
- Det var et open ice-hit. Direkte til ansigtet. Ærgerligt, for Bjarke så god ud. Nu skal vi passe på ham, for han har en historie med hjernerystelse. Vi ved ikke, hvor alvorligt det er, men vi sender ham hjem i morgen, fortæller landstræner Per Bäckman i telefonen fra Frankrig, hvor Danmark hertil eftermiddag tog hul på en firenationsturnering mod Letland.
Den kamp tog danskerne med 3-2 efter straffeslag og i det opgør så de to eks-AaB’ere Julian Jakobsen og Lasse Lassen skarpe ud.
I en fælles forwardformation med stortalentet Nicklas Jensen fra AIK Stockholm stod trioen bag de to danske scoringer i ordinær tid - begge sat ind af Lasse Lassen - samt det afgørende mål på straffeslag, som Nicklas Jensen puttede i kassen.
Mads Bech Christensen fra White Hawks og Pirates’ Kasper Jensen og Kasper Degn var også på isen mod letterne, men de så alle tre, ifølge landstræneren, noget tunge ud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.