Ny hundetræning i Hirtshals

Privatfoto
Privatfoto

- Træn din hund hos Center for Dyreterapi. Giv dig og din firbenede ven en unik mulighed for at lære nye tricks, der kan hjælpe jer i dagligdagen. Vær med til hundetræning fra d. 28. februar på Kringelhøjvej i Hirtshals, siger Bettina Hvidemose, der ejer Center for Dyreterapi.

Den 28. februar begynder to hvalpehold, og et hold for videregående træning med fokus på samarbejde, sjov og socialisering.

Fælles for alle tre er, at der er få deltagere på holdet, og derfor god mulighed for råd og personlig vejledning fra instruktørerne:

- Vi gør meget ud af, at der er tid til den enkelte, og så er vores fokus på den almindelige hundetræning. Vi lægger vægt på at få hunden til at fungere i en hverdag - mere end at gøre den klar til konkurrence, siger hun.

De nye hold trænes af Susanne Olesen og Renee Søndergaard, begge er eksaminerede hundeadfærdsinstruktører.

Hundeholdene foregår tirsdage og vil være en blanding mellem teori og praksis. Skulle der være dårligt vejr, bliver det ingen hindring for undervisningen:

- Vi er så heldige, at vi med vores hal-faciliteter har mulighed for at træne indendørs, og derfor kan vi træne selvom det regner og blæser. Det er muligt for alle slags "hundemennesker" at deltage på kurserne. Det er ikke en forudsætning, at man har gået til træning for at være med på det videregående hold, så længe ens hund kan basale øvelser som "sit" og at kunne reagere på sit navn - her er åbent for både nybegyndere og erfarne hundefolk, siger Bettina Hvidemose.

Interesserede kan læse mere på www.dyreterapi.dk/hundetraening.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden