Rebild

Ny interiørbutik i Gl. Skørping

Design Affair er navnet på den nye butik

Gårdbutikken, Design Affair, på Søndergården åbnede for nyligt i nyrenoverede lokaler. Mange potentielle kunder besøgte den nye butik.Privatfoto
Gårdbutikken, Design Affair, på Søndergården åbnede for nyligt i nyrenoverede lokaler. Mange potentielle kunder besøgte den nye butik.Privatfoto

GL. SKØRPING: Anne Søndergaard, der oprindeligt stammer fra Hobro, har sammen med Anne-Marie Schmith åbnet en 300 kvadratmeter stor interiørbutik, Design Affair, i Gl. Skørping, hvor Henrik Mønsted Jensen har valgt at tilpasse størrelsen af HMJ Design.

- Anne-Marie og jeg er sammen om butikken, og vi sælger hygge fra danske leverandører til det minimalistiske hjem. Produkterne er for eksempel i farver eller af træ. Vi har blandt andet velourpuder, glasting og lamper, fortæller Anne Søndergaard, der tidligere har haft Feen & Frøen i Skørping.

- Anne-Marie er den kreative, og jeg står for resten, fortsætter hun.

Anne Søndergaard, er datter af tidligere teglværksejer, Jan Ramsgaard, og gift med Søren Søndergaard, som har været professionel bokser.

- Da min far solgte Vindø Teglværk, fik jeg mulighed for at åbne Feen & Frøen, som jeg havde i otte år, fortæller hun.

Gå til relaterede emner

Forsiden