Ny kunstner udstiller på Storvorde-Sejlflod Aktivitetscenter

Billedkunstner Sigrid Nielsen lægger sidste hånd på et af sine billeder. Arkivbillede
Billedkunstner Sigrid Nielsen lægger sidste hånd på et af sine billeder. Arkivbillede Arkivbillede

De faste gæster på Storvorde-Sejlflod Aktivitetscenter har i den seneste tid kunnet glæde sig over billedkunstner Sigrid Nielsen billeder.

Sigrid Nielsen, der er 57 år, er født og bosat i Storvorde. Hun har gennem årene udstillet mange steder - ikke underligt flere gange i Storvorde i blandt andet Butik Hjelm, Salon Hair, Storvorde rådhus, Storvorde skoletandpleje, Tofthøjskolen, Sognegården og nu i marts og april med 12 malerier i Storvorde Aktivitetscenter.

Sigrid Nielsen har tegnet og malet lige så længe, hun kan huske tilbage. Som barn tegnede hun rigtig mange påklædningsdukker med store flotte kjoler til sine søstre og sig selv. Selv mener hun, at hendes interesse for at tegne og male mennesker allerede vakt der.

Sigrid Nielsen har arbejdet som rentegner på reklamebureau i en del år og har deltaget i mange kurser, bl.a. skitse og perspektiv tegning, kroki tegning, akvarel maling, olie- og akryl maling og farvelære. Hun har samtidig i flere år fået maleundervisning, og modtager stadig maleundervisning hos FOF Aalborg.

Sigrid Nielsen maler udelukkende med akrylmaling. Akrylmaling har den egenskab, at det tørrer hurtigt, og det passer bedst til hendes temperament.

- Jeg forsøger hele tiden at udvikle mine malefærdigheder, ved at udfordre mig selv med nye og svære motiver samt forskellige maleteknikker, fortæller Sigrid Nielsen, der oplever, at farver i naturen overvælder og inspirere hende meget.

- Men jeg bliver også meget inspireret af det mystiske og eventyragtige. Mange af mine kendis-portrætter er netop fra eventyrverdenen, for eksempel: Madhatter, piraten Jack Sparrow og Jokeren fra Batman, fortæller Sigrid Nielsen.

Hun interesserer sig en del for nordisk mytologi og det har resulteret i malerier af Odin, Thor og Heimdal.

- Jeg har med stor fornøjelse udstillet hos en del virksomheder og foreninger. Det giver mig mulighed for at vise min kunst frem til rigtig mange mennesker, siger Sigrid Nielsen, der håber, at de besøgende i aktivitetscentret vil nyde hendes farverige univers.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden