Underholdningsspil

Ny lottomillionær i Nordjylland

Millionærgaranti gav million til spiller på et plus-abonnement i Hjørring

Foto: Bente Poder
Foto: Bente Poder Pressefotograf Bente Poder

Opdateret kl. 15:51

HJØRRING: Endnu engang kan en heldig nordjyde kalde sig lottomillionær.

Og igen var det millionærgarantien, der kom på en kupon, som den heldige nordjyde har spillet online på et såkaldt plus-abonnement, hvor kuponen fornyes løbende.

Millionærgarantien kommer af, at man ikke nødvendigvis behøver at have vindertallene. Man skal blot have spillet en kupon, da alle spillede kuponer er med i trækningen, der kaldes millionærgaranti.

Spilleren fra Hjørring her endnu ikke givet sig til kende overfor Danske Spil.

Fem andre danskere kan også kalde sig lottomillionærer. De fire i den normale trækning, hvor de vinder hver 3,75 millioner skattefrie kroner.

De fire var fra henholdsvis Roskilde, Mørke, Esbjerg og Aarup.

Den sidste lottomillionær i denne nytårsuge kom også via millionærgarantien og var spillet på en kupon i Vanløse.

Gå til relaterede emner

Forsiden