Ny maler er startet i Thy
DK.Maler er navnet på Dorte Kristensens nystartede malervirksomhed
TILSTED: 34-årige Dorte Kristensen fra Tilsted startede 1. oktober sin egen malervirksomhed med navnet DK.Maler. Hun har så småt bygget virksomheden op siden maj 2015.
- Det er klart, at det giver en vis tryghed, at jeg ikke bare slår dørene op 1. oktober og håber på, at kunderne kommer. Jeg har allerede en eksisterende kundekreds, hvor der selvfølgelig er plads til mange flere. De sidste halvandet år har jeg stille bygget min virksomhed op, så den nu er klar til at stå på egne ben, siger Dorte Kristensen, der inden hun startede egen virksomhed, var ansat hos Kirsten Pedersen fra Midtmors Malerfirma.
Kirsten Pedersen har fungeret som mentor for Dorte Kristensen i forløbet.
- Det har virkelig været en stor hjælp at have hende. Som ansat er jeg jo bare vant til at udføre de opgaver, jeg får udstukket. Så det har været både lærerigt og en øjenåbner at se tingene fra mestersiden, fortæller Dorte Kristensen.
Hun er oprindelig uddannet på kontor, men fandt hurtigt ud af at hun skulle ud og bruge sin krop og kreativitet.
- Lige meget om det er en 70’er villa eller et nybygget hus, jeg arbejder i, så er der noget enormt tilfredsstillende ved den proces, der sker fra start til slut. Hvordan rummet bliver forvandlet og glæden ved kunden, når jeg leverer det retur i ny stand, siger Dorte Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.