Ny model for opførelse af nye idrætscentre
[/18 grå] Kommunen har udarbejdet en skudsikker model til opførelse af Arena Nord og Frederikshavn Iscenter
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har fået udarbejdet en ny model, så den ikke får noget som helst at gøre med det nye Arena Nord og iscenter. Og dog. Ad omveje kan det nemlig lade sig gøre, at kommunen kan gøre sit på det økonomiske område, så centrene kan komme op at stå. Men det kræver en enorm indsats fra byens foreningsliv, og spørgsmålet er, om foreningerne kan løfte opgaven.Statsligt benspænderiI første omgang var planen, at Frederikshavn Kommune selv skulle skyde pengene i det store idrætsprojekt. 75 millioner kroner i alt, men kun hvis kommunen kunne blive fritaget for deponering. Når en kommune låner penge, kræver staten, at den tilsidelægger et tilsvarende beløb som sikkerhed for at den kan tilbagebetale lånet. Men i denne sag søgte Frederikshavn Kommune om fritagelse for deponering af de 75 millioner, fordi der ikke er penge til at tilsidesætte et tilsvarende beløb. Men nej, lød svaret fra staten, og det fik kommunen til at gå i tænkeboks. Nu skulle der spekuleres i, hvordan man kunne få centret op at stå uden kommunale kroner, eller med kommunale kroner ad omveje, sådan at pengene ikke går direkte til etablering af centrene. Det er denne løsning, som nu er blevet udarbejdet. Ingen Farum-løsningerLøsningen går ud på, at en fond skal stå som ejer, og at kommunen holder sig helt udenfor. Det vil sige hverken betaler for anlæg, går med i ejerskabet eller stiller garanti for dækning af etableringsbeløbet. Det vil altså sige, at det bliver foreningernes opgave at finde investorer. Hvis byggerierne kommer op at stå skal foreningerne så leje sig ind hos fonden, og her refunderer kommunen en vis procentdel af beløbet. Dernæst er kommunen parate til at give tilskud, hvis foreningerne gør en indsats for at aktivere kommunens idrætspolitik.- Det vil altså sige, at vi fra kommunal side hyrer idrætsforeningerne til at løse forskellige opgaver.- Det kan for eksempel være at vi bestiller en særlig indsats for ældre, børn, handicappede eller nydanskere. Kommunen må nemlig gerne yde tilskud til realisering af idrætspolitikken, og det er en af de muligheder vi har for at sikre foreningerne penge - og investorerne sikkerhed, siger Erik Sørensen.Han understreger, at de forskellige støttemuligheder er fuldt lovlige, og ikke det fjerneste har lighedstegn med det, som vi oplever i Farum Kommune i disse dage.- Vores model er 100 procent lovlig og fuldstændig skudsikker, siger Erik Sørensen.Sådan lyder kommunens bud på, hvordan idrætscentrene kan blive en realitet, og i øjeblikket bliver det diskuteret i styregrupperne for henholdsvis Arena Nord og Frederikshavn Iscentret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.