Vindmølleindustri

Ny opfindelse skal sikre mølletårne

Aalborg-virksomhed klar med nyt system til adgangskontrol

Conlans nye adgangskontrolsystem er udviklet i samarbejde med it-virksomheden BigWheel og sendes på markedet senere i år.Foto: Torben Hansen
Conlans nye adgangskontrolsystem er udviklet i samarbejde med it-virksomheden BigWheel og sendes på markedet senere i år.Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:01

Conlan med base i Aalborg er klar med en ny opfindelse. Virksomheden har specialiseret sig i at udvikle kontrolsystemer, der sikrer bygninger mod at få ubudne gæster, og nu er Conlan klar med seneste skud på stammen: et fjernstyret og internetbaseret adgangskontrolsystem. Det ser virksomheden selv som noget af en landvinding.

- Vi har i mange år fokuseret på at levere adgangskontrol-enheder i form af kodetastaturer og fingeraftrykslæsere. Men i de seneste år har vi oplevet en markant stigende efterspørgsel efter totale løsninger, fortæller direktør Ejner Schmidt Hansen.
Løsningen på den udfordring mener Conlan altså nu at have fundet med systemet, der lyder navnet My Key.
Som sædvanlig er boligforeninger og virksomheder blandt Conlans primære målgrupper, når det nye system skal afsættes, men derudover har virksomheden også udset sig et forholdsvis nyt segment. Conlan mærker nemlig en stadigt større efterspørgsel fra vindmølleindustrien.
- Vindmøller indeholder jo teknik for millioner og er per definition opstillet i øde egne, hvor det kan være svært at kontrollere adgangsforholdene. Samtidig skal servicepersonel og andre have uhindret adgang, og her giver vores system nogle unikke muligheder for fjernbetjening af adgangskontrollen, mener Ejner Schmidt Hansen.
Det nye system er udviklet i samarbejde med it-virksomheden BigWheel, der også har til huse i Aalborg. Systemet sendes efter planen på markedet senere dette efterår.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden