Ny overlæge til anæstesi
Anæstesiologisk afdeling på Sygehus Vendsyssel får pr. 1. april ny ledende overlæge. Det bliver speciallæge i anæstesiologi Per Lambert, 52 år.
Den nye overlæge har de seneste seks år arbejdet som afsnitsansvarlig overlæge ved øre-næse-hals anæstesiologisk afsnit på Aalborg Sygehus. Her har han arbejdet siden 1990 - dog afbrudt af en periode ved anæstesi- og intensivafdelingen på Hjertecentret ved Rigshospitalet og en periode som 1. reservelæge i Viborg. Per Lambert er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1989 og speciallæge i 1997. I sit nye job skal Per Lambert stå i spidsen for Sygehus Vendsyssels anæstesi, intensiv terapi og opvågning. Afdelingen indgår også i modtagelsen af traumepatienter og andre svært påvirkede patienter. Per Lambert afløser i stillingen som ledende overlæge speciallæge Kjeld Damgaard, der her fra 1. januar blev ledende overlæge ved den nye fælles akutmodtagelse på Sygehus Vendsyssel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.