Ny præst på plads 1. marts
Menighedsrådene i Løgstør, Aggersborg, Kornum og Løgsted har gennem efteråret og vinteren været i færd med at få ansat ny sognepræst, efter at Anna Margrethe Saxild fik nyt job i sommeren 2011.
- Den proces er nu afsluttet, og vi glæder os til at kunne byde velkommen til sognepræst Pia Jacobsen, der tiltræder i sognene 1. marts, siger formanden for menighedsrådet i Løgstør, Erling Vingborg. Pia Jacobsen, der er 51 år, kommer fra Allerød og vil blive indsat i sognene ved gudstjeneste i alle fire sognekirker søndag 4. marts. Pia Jacobsen har høstet sin erfaring gennem et indtil nu kortere virke som præst, og fra sin oprindelige uddannelse som bibliotekar, ligesom hun har deltaget i frivilligt arbejde i flere sammenhænge. - Vi håber, at Pia Jacobsen bliver glad ved udfordringen som sognepræst i Vesthimmerland, og at vi alle bliver glade for Pia i hendes virke, siger Erling Vingborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.