Ny rekord på AAU
5000 har det nordjyske universitet som 1. prioritet - sidste år søgte 4406
NORDJYLLAND: Aalborg Universitet kan igen i år melde om en markant stigning i ansøgertallet. Omkring 5000 har en AAU-uddannelse som 1. prioritet i år - sidste år var tallet 4406, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
På landsdelens anden store uddannelsesinstitution, University College Nordjylland, har 3809 søgt. Det er ca. tre pct. færre end sidste år, hvor 3929 havde UCN som deres foretrukne.
På AAU har alle fakulteter flere ansøgere end sidst.
- Det vidner om, at der generelt er stor tiltro til, at vi leverer en god uddannelse, siger rektor Finn Kjærsdam.
Han mener, at det er muligt at finde lokaler til alle nye studerende. Sidste år lejede AAU en del ekstra lokaler i Aalborg, og her er der fortsat ledig kapacitet.
Det enkeltfag, som flest har søgt, er psykologi. 288 har studiet som 1. prioritet (mod 257 i fjor). Psykologi er et af de forholdsvis få fag på AAU, hvor der er adgangsbegrænsning.
Det bliver der næste år også på socialrådgiver-studiet. Begrænsningen træder først i kraft i 2014. I år har 358 søgt ind på studiet mod 270 i fjor.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.