Brandstiftelser

Ny retssag om brand på Havfruen

Anklagemyndigheden anker i sag om påsat brand

Politiets teknikere ledte efter spor efter branden. Arkivfoto: Allan Mortensen
Politiets teknikere ledte efter spor efter branden. Arkivfoto: Allan Mortensen

HOU: En 35-årig mand fra Vendsyssel blev 22. november i Aalborg Byret frifundet for anklagen om at have sat ild til restaurant Havfruen i Hou.

Men den dom er anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi ikke tilfreds med.

- Vi har anket dommen til Vestre Landsret, oplyser senioranklager Anette Abildgaard mandag.

Sov på førstesalen

Det var tidlig morgen 15. marts, at en rude blev smadret til restaurant Havfruen på Søndergade i Hou, og derefter blev der kastet brandbar væske ind gennem vinduet, og væsken blev antændt.

Mens ilden bredte sig, sov et ægtepar og deres fire børn på førstesalen, men de blev alle reddet ud.

Derfor var den 35-årige i byretten også tiltalt for den hårde paragraf inden for brandstiftelse med en straframme på op til livstid.

Anklagemyndighedens krav i byretten var op til to år og ni måneders fængsel.

Dna som holdepunkt

Et af anklagerens holdepunkter i sagen er, at den 35-åriges dna blev fundet i kroen, men han forklarede i retten, at han måtte have dna på et tidligere tidspunkt.

Desuden er også en 48-årig mand sigtet i sagen, men det er endnu ikke afgjort, om der skal rejses tiltale mod ham, oplyser Anette Abildgaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden